Laryngitis

KORT DEFINITION

Laryngitis er betændelse i larynx - stemmeboksen - og de tilhørende stemmebånd. I den akutte form varer tilstanden under tre uger og er næsten altid selvbegrænsende. Hæshed eller midlertidigt tab af stemmen er det karakteristiske kardinalsymptom. Den hyppigste årsag er en viral luftvejsinfektion, men vocal overbelastning, rygning og gastroøsofageal refluks kan ligeledes fremkalde tilstanden. I langt de fleste tilfælde er der ikke behov for specifik medicinsk behandling - stemme-hvile og stemmehygiejne er grundpillerne.

Find den rigtige medicin til alle tilstande på Nordisk Meds

• Ozempic (Semaglutide)

• Mounjaro (Tirzepatide)

• Viagra (Sildenafil)

1. Definition og klinisk overblik

Larynx er en bruskopbygget struktur øverst i luftrøret. Den huser stemmebåndene - to muskuløse vævsstrimler, der vibrerer, når luft passerer imellem dem og skaber lyd. Betændelse i larynx medfører ødem og rødme af stemmebåndenes slimhinde, hvilket forstyrrer den normale vibrationsmekanik og resulterer i hæshed.

Laryngit er en strubebetændelse i larynx og stemmebåndene. Den skyldes oftest infektion med virus eller bakterier i forbindelse med en forkølelse og ondt i halsen. Laryngit kan dog også skyldes allergi, rygning og overbelastning af stemmen efter råben og sang. Uanset årsag er hovedsymptomet hæshed eller tab af stemmen.

Laryngitis inddeles klinisk i to former: akut laryngitis (under tre uger), som overvejende er viral og selvbegrænsende; og kronisk laryngitis (over tre uger), som oftest skyldes ikke-infektiøse faktorer som tobaksrøg, gastroøsofageal refluks, erhvervsmæssig stemmemisebrug eller langvarig inhalation af irritanter.

2. Forekomst og epidemiologi

Laryngitis er en af de hyppigste laryngeale lidelser i almen praksis og den dominerende årsag til hæshed i voksenbefolkningen. Akut laryngitis udgør ca. 40 % af tilfælde med stemmeproblemer og er næsten altid viral og selvlimiterende med spontan bedring inden for én til to uger. Kronisk laryngitis er sjældnere og udgør ca. 10 % af dysfonikaserne.

Tilstanden rammer alle aldersgrupper. Hos børn ses en særlig klinisk form - akut subglottisk laryngitis (falsk strubehoste) - som overvejende rammer børn i alderen seks måneder til tre år på grund af de snævre anatomiske forhold i den pædiatriske subglottis. Hos voksne er mænd traditionelt overrepræsenteret i kronisk laryngitis, primært pga. højere tobaks- og erhvervsmæssig eksponering, men denne kønsforskel er aftagende.

3. Årsager og udløsende faktorer

Infektiøse årsager (akut laryngitis)

Virus er ansvarlig for langt størstedelen af akut laryngitis. De hyppigste agens er rhinovirus (forkølelse), influenza A og B, parainfluenzavirus, adenovirus og coronavirusstammer. Bakteriel laryngitis er sjælden og involverer oftest Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae og Moraxella catarrhalis.

Stemmemisbrug og mekaniske årsager

Råben, langvarig sang, undervisning eller enhver anden overdreven stemmemæssig belastning kan fremkalde akut mekanisk laryngitis. Denne form er særlig hyppig hos professionelle stemmebegærende erhverv som lærere, sangere og foredragsholdere.

Kroniske ikke-infektiøse årsager

• Tobaksrygning - den vigtigste enkeltårsag til kronisk laryngitis

• Gastroøsofageal refluks (GERD) og laryngofaryngeal refluks (LPR) - syreholdigt mavesekret, der når larynx, forårsager slimhindeirritasjon og ødem

• Langvarig brug af inhalationssteroid - kan fremkalde Candida-laryngitis eller ikke-infektiøs reaktiv laryngitis

• Alkoholforbrug

• Erhvervsmæssig eksponering for støv, kemiske dampe, røg og tør luft

• Kronisk sinuitis og post-nasal drop

• Allergisk rinitis

• Autoimmune sygdomme (reumatoid artritis, granulomatose med polyangiitis, sarkoidose)

4. Klassifikation: Akut vs. kronisk

Akut laryngitis Varighed under tre uger. Overvejende infektiøs (viral), om end stemmemisbrug og akut irritanteksponering ligeledes er hyppige årsager. Forløbet er typisk selvbegrænsende med debut over to til tre dage efterfulgt af spontan bedring.

Kronisk laryngitis Kronisk laryngitis betegner en inflammatorisk proces med vedvarende forandringer af larynxslimhinden, som kan persistere selv efter fjernelse af den udløsende årsag. Tilstanden kan ved langvarig ubehandlet forløb medføre præmaligne slimhindeforandringer - særligt hos rygere.

Specifik pædiatrisk form: Falsk strubehoste (pseudocroup) Falsk strubehoste er en sygdom, der overvejende rammer småbørn. Sygdommen begynder ofte som en almindelig forkølelse og udvikler sig til en betændelse i luftrøret bl.a. omkring stemmebåndene. Det giver hæshed og en gøende hoste, der lyder som en søløve.

5. Patofysiologi - sygdomsudvikling

Ved viral laryngitis invaderer virus det laryngeale epitel og udløser en akut inflammatorisk reaktion med slimhindeoødem og erythem på stemmebåndenes overflade. Den irregulære fortykkelse af stemmebåndenes membranøse dækning forstyrrer den normale vibrationsbølge og sænker stemmeleje og lydkvalitet.

Ved kronisk laryngitis forårsaget af refluks fremkalder mavesyre og pepsin, der når den posteriore larynx, direkte slimhindeskade. Den inflammatoriske proces beskadiger det cilierede epitel i larynx, særlig på bagvæggen. Dette nedsætter slimhindernes mucociliære transportfunktion, og den resulterende slimmestase i larynx og omkring stemmebåndene giver anledning til reaktiv hoste, der i sig selv yderligere traumatiserer den betændte slimhinde.

Ved mekanisk laryngitis forårsager den kraftige stemmebåndskollision under intensiv fonation kontakttraume, mikroblødning og efterfølgende ødem i det overfladiske lag (Reinkes rum). I kroniske tilfælde kan dette resultere i stemmebåndspolypper, stemmebåndsknuder eller Reinkes ødem.

6. Kliniske tegn og symptomer

Hyppige symptomer (akut laryngitis)

• Hæshed eller ru stemme - kardinalsymptomet

• Delvist eller fuldstændigt tab af stemmen (afoni)

• Ondt eller skrattende fornemmelse i halsen

• Tør, irriterende hoste

• Følelse af behov for halsprøjtning eller klump i halsen

• Let smerte ved tale (odinofoni)

• Ledsagende øvre luftvejssymptomer: løbende næse, næsetilstopning, let feber og utilpashed

Symptomer ved kronisk laryngitis

• Vedvarende eller svingende hæshed

• Kronisk halsprøjtning

• Vedvarende tør hoste, typisk forværret om natten

• Slimfornemmelse eller post-nasal dryp

• Stemmemæssig træthed, særlig hos professionelle stemmebegærende erhverv

• Reduceret stemmestyrke eller -omfang

Advarselstegn der kræver akut lægehenvendelse

• Stridor (hørlig, hvæsende vejrtrækning) - særlig hos børn

• Tiltagende synkevanskeligheder (dysfagi)

• Blodigt opspyt (hæmoptyse)

• Hæshed af over tre ugers varighed, som ikke kan relateres til akut luftvejssygdom, kan være tegn på alvorlig sygdom, og patienten bør henvises til praktiserende ØNH-læge med henblik på direkte laryngoskopi (fiberlaryngoskopi).

7. Diagnostisk udredning

Klinisk vurdering Diagnosen akut laryngitis stilles primært klinisk på baggrund af pludselig opstået hæshed i forbindelse med en øvre luftvejsinfektion, stemmemisbrug eller irritanteksponering.

Laryngoskopi Direkte fiberoptisk eller indirekte laryngoskopi er guldstandarden ved vedvarende symptomer. Det muliggør direkte visualisering af stemmebåndene og larynxslimhinden med henblik på identifikation af ødem, erytem, slimhindelesioner, polypper eller maligne forandringer.

Hvornår skal der henvises? Hæshed, der varer mere end tre uger hos en voksen - særlig hos aktive eller tidligere rygere - kræver altid akut ØNH-henvisning til laryngoskopi og udelukkelse af larynxkræft. Stridor, dysfagi eller hæmoptyse kræver ligeledes akut ØNH-vurdering.

Laboratorie- og billeddiagnostiske undersøgelser Laboratorieus undersøgelser og billeddiagnostik er ikke rutinemæssigt indiceret ved akut laryngitis. Ved kronisk eller atypisk laryngitis kan mikrobiologisk podning, serologiske autoimmune markører, pH-måling til refluксvurdering og biopsi af suspekte slimhindeforandringer være indiceret.

8. Differentialdiagnoser

• Faryngitis - halsbyld involverende svælget; hæshed mindre fremtrædende; kan optræde sideløbende

• Epiglottitis - bakteriel betændelse af strubehovedet; svær halssmerter, savlen og respirationsproblemer; medicinsk nødsituation

• Stemmebåndspolypper eller -knuder - godartede strukturelle lesioner der giver vedvarende dysfoni; diagnosticeres ved laryngoskopi

• Reinkes ødem - diffust ødem i stemmebåndenes overfladiske lag; stærkt associeret med tobaksrygning

• Laryngofaryngeal refluks (LPR) - syreudløst posterior laryngitis uden klassiske halsbrandsymptomer

• Larynxkræft - skal udelukkes ved hæshed over tre uger hos voksne, særlig rygere

• Hypothyreose - systemisk årsag til hæshed via myxødem-forandringer i stemmebåndet

• Stemmebåndslammelse (n. recurrens-parese) - neurogen årsag til hæshed efter thoraxkirurgi, malignitet eller idiopatisk

• Falsk strubehoste (pseudocroup) - hos børn; gøende hoste og inspiratorisk stridor

9. Behandling og håndtering

Akut viral laryngitis Behandlingen er primært støttende og symptomatisk: stemme-hvile (undgå tale så vidt muligt), undgå at hviske (belaster stemmebåndene), tilstrækkelig væskeindtagelse, inhalation af fugtig luft via luftfugter eller varmt bad, undgåelse af tobaksrøg og alkohol. Antihistaminer, kortikosteroider og antibiotika bør generelt undgås medmindre et specifikt patogen er identificeret.

Kronisk laryngitis - behandling af underliggende årsag Vellykket behandling af kronisk laryngitis forudsætter identifikation og håndtering af den causale faktor. Rygestop er den vigtigste enkeltintervention for rygere. Ved GERD- og LPR-relateret laryngitis er kostvejledning, livsstilsændringer og syrehæmmende behandling indiceret. Inhalationssteroid-relateret laryngitis håndteres ved at gennemgå inhalatorteknik, anvende spacer og skylle mund og svælg efter hver inhalation.

Stemmeterapi Logopæd-henvisning er indiceret for professionelle stemmebegærende erhverv, patienter med vedvarende eller recidiverende dysfoni samt for funktionelle stemmeforstyrrelser. Stemmehygiejne og struktureret stemmerehabilitering udgør grundlaget for den ikke-farmakologiske behandling.

Antibiotisk behandling Antibiotika er ikke indiceret ved viral laryngitis og bør ikke ordineres empirisk. De forbeholdes bekræftet bakteriel laryngitis.

Børn med falsk strubehoste Frisk, kølig luft, ro og trygge omgivelser og i indicerede tilfælde en enkelt dosis oral kortikosteroid (dexamethason) er de etablerede behandlingstiltag. Indlæggelse er indiceret ved svær eller progredierende respirationsproblematik.

10. Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe varer laryngitis?

Akut laryngitis varer typisk syv til ti dage og sjældent mere end to til tre uger. Kronisk laryngitis er pr. definition over tre uger og kræver udredning af underliggende årsag.

Bør jeg hviske, hvis jeg har laryngitis?

Nej. Hvisken belaster stemmebåndene mindst ligeså meget som normal tale - i visse tilfælde mere. Den bedste tilgang er at tale så lidt som muligt i en naturlig, blød og afslappet stemme, når det er nødvendigt.

Har jeg brug for antibiotika ved laryngitis?

Næsten aldrig. Langt de fleste tilfælde af laryngitis er virale og responderer ikke på antibiotika. Antibiotikabehandling er udelukkende indiceret ved bekræftet eller stærkt mistænkt bakteriel infektion.

Hvornår er hæshed et advarselstegn?

Hæshed, der varer mere end tre uger hos en voksen - særlig hos rygere - kræver altid ØNH-udredning for at udelukke larynxkræft. Stridor, synkevanskeligheder, blodigt opspyt eller en voksende hals-knude er yderligere røde flag, der kræver akut vurdering.

11. Referencer og pålidelige danske kilder

1. sundhed.dk – Lægehåndbogen: Hæshed. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/lunger/symptomer-og-tegn/haeshed/ 

2. sundhed.dk – Patienthåndbogen: Falsk strubehoste, førstehjælp. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/akutte-medicinske-tilstande/falsk-strubehoste-foerstehjaelp/ 

3. StatPearls (NCBI). Acute Laryngitis. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK534871/ 

4. Patient.info (UK). Laryngitis (Chronic and Acute) – Professional Reference. https://patient.info/doctor/infectious-disease/laryngitis-pro