Definition af hælspore

    Hælspore er en lille forkalkning, der dannes på undersiden af hælbenet, som regel som følge af langvarig belastning af fodsålens seneplade (fascia plantaris) - det kraftige senebånd, der løber langs fodsålen. Betegnelsen bruges ofte løst om enhver smertefuld overbelastning af senepladen, også i tilfælde hvor der reelt ikke er dannet nogen synlig spore ved scanning.

    Har du bestilt hos os? Tjek din ordrestatus ved at kontakte Nordisk Meds

    Sådan bliver senepladen beskadiget

    Lægmusklen er forbundet til bagsiden af hælbenet gennem achillessenen, mens fodsålens seneplade strækker sig fra undersiden af hælbenet frem til tæerne og hjælper med at holde fodens længdebue oppe. Ved hvert skridt optages belastningen af denne vævsstruktur og af en fedtpude, der polstrer hælen nedefra. Gentagne kraftige afsæt og landinger - typisk ved løb - kan overstrække, betænde eller delvist overrive senepladen dér, hvor den hæfter på hælbenet. Som led i helingen af det beskadigede væv kan kroppen aflejre en lille kalkdannelse ved hæftepunktet, og det er selve hælsporen. I mange tilfælde hæver vævet dog blot og bliver irriteret uden at der nogensinde dannes en egentlig spore.

    Mellem seneplade og hud sidder hælpuden - en samling små fedtholdige kamre omgivet af fine blodkar, som fungerer som støddæmper. Når denne pude svækkes eller bliver tyndere, er senepladen under den mere udsat for skade.

    Sådan føles det

    Typiske symptomer omfatter:

    • Smerter under eller langs hælens inderside.

    • Smerter, der er værst ved de første skridt af en gåtur eller et løb, aftager, når foden varmer op, og ofte vender tilbage senere under eller efter aktiviteten.

    • Morgenstivhed i hælen, som kan give en kortvarig halten, der typisk løsner sig, når foden kommer i gang.

    • I sværere tilfælde smerter, der opstår, så snart der lægges vægt på foden, hvilket besværliggør gangen.

    Hvem er mere udsat

    Flere faktorer øger risikoen:

    • Overvægt, som øger den belastning, hælen skal absorbere ved hvert skridt.

    • En naturligt tynd hælpude, som giver mindre polstring.

    • Stigende alder, da den støddæmpende fedtpude naturligt skrumper, og senepladens egen elasticitet aftager med alderen.

    • Stive lægmuskler, som trækker hårdere i hælbenet og øger belastningen af senepladen.

    • Fejlstillinger i foden, som hulfod, platfod eller overpronering.

    • Løb i sko med dårlig stødabsorption.

    • En pludselig stigning i aktivitetsniveauet, fx en kraftig øgning af løbedistancen på kort tid.

    Hvad du selv kan gøre

    Forebyggelse og tidlig indsats virker bedst:

    • Varm ordentligt op før løb.

    • Vælg sko med god stødabsorption.

    • Brug sko, der passer godt og støtter ordentligt om hælen.

    • Skift løbesko ud med passende mellemrum, i stedet for at køre dem helt ned.

    • Har du en fejlstilling i foden, kan en bandagist hjælpe med indlæg tilpasset netop din fod - behovet for støtte er meget forskelligt ved hulfod, platfod og over- eller underpronering.

    • Øg løbedistance eller -tempo gradvist frem for i store spring.

    • Hold en sund vægt.

    • Udspænd læg og haser efter løb.

    Faresignaler

    Vågner du med udtalt stivhed i hælen dagen efter et løb, er det et tegn på, at du bør holde pause eller nedsætte løbeaktiviteten, indtil stivheden er væk, da det typisk signalerer overbelastning.

    Hvor udbredt er det?

    Hælspore ses især i idrætsgrene med meget løb og hop, og tilstanden opstår oftest efter 40-års alderen, særligt hos løbere med plat- eller hulfod. Den udvikler sig typisk efter løb i sko med dårlig stødabsorption eller efter en pludselig stigning i træningsbelastningen.

    Undersøgelse

    Diagnosen stilles ud fra sygehistorien og en lægelig undersøgelse, hvor man som regel finder ømhed dér, hvor senepladen hæfter på hælbenet. En ultralydsscanning kan afklare, om der er tale om simpel inflammation eller en delvis overrivning af senepladen, mens både røntgen og ultralyd kan vise, om der er dannet en egentlig hælspore.

    Behandling

    Nøgleordet i behandlingen er aktiv hvile: at aflaste hælen, samtidig med at man holder sig i form, fx ved i en periode at erstatte løb med cykling eller svømning.

    • Tape omkring hælen kan dæmpe smerterne.

    • Indlæg kan give lindring.

    • Shock wave-terapi (ESWT) kan være effektiv i tilfælde, hvor der er påvist forkalkning omkring hælsenen.

    • Udspænding og styrketræning af hælsenen, gerne under vejledning af en fysioterapeut eller en trænings-app, skal ofte fortsættes i 3-6 måneder, før effekten viser sig.

    • Afhængigt af sværhedsgraden kan lægen ordinere inflammationsdæmpende medicin eller i visse tilfælde en binyrebarkhormon-indsprøjtning.

    • I særligt svære og behandlingsresistente tilfælde kan operation, hvor senepladen spaltes, blive nødvendig.

    Bestil receptpligtig medicin online hos Nordisk Meds

    Nordisk Meds er et onlineapotek, der udleverer medicin fra Europa, og som lader kunder bestille online, efter de har udfyldt et kort medicinsk spørgeskema, der bliver gennemgået af en autoriseret læge som en del af en e-recept. Udforsk nogle af de tilgængelige lægemidler nedenfor.

    Kilder

    Hjælper dig

    Vores kundeservice er tilgængelig mandag til fredag kl. 9-16. Hvis du har brug for akut hjælp, skal du ikke bruge denne service. Ring 1813, eller i en nødsituation ring 112Besøg vores hjælpesektion