Migræne

Migræne er en neurologisk lidelse karakteriseret ved intense, dunkende hovedpiner, typisk lokaliseret i den ene side af hovedet. Disse anfald kan vare fra få timer op til flere døgn og ledsages ofte af symptomer som kvalme, opkastning og overfølsomhed over for lys og lyd. Nogle personer oplever også aura, som er forbigående neurologiske symptomer, der kan påvirke synet eller andre sanser. Migræneanfald kan udløses af faktorer som stress, visse fødevarer, hormonelle ændringer, skarpt lys eller vejrforandringer.

Migræne er en tilbagevendende form for hovedpine, der ofte er intens og dunkende, typisk i den ene side af hovedet. Anfaldene kan vare fra få timer til flere dage og ledsages ofte af symptomer som kvalme, opkastning og overfølsomhed over for lys, lyd og lugte. Nogle oplever også aura, som er midlertidige synsforstyrrelser eller føleforstyrrelser før selve hovedpinen. Migræne kan udløses af stress, visse fødevarer, hormonelle forandringer eller eksterne faktorer som lys og vejrændringer. Selvom der ikke findes en kur, kan symptomerne ofte håndteres med migrænemedicin og livsstilsændringer.

Diagnosen af migræne baseres primært på en grundig gennemgang af patientens sygehistorie og symptomer. Lægen vil typisk spørge ind til hovedpinens karakteristika, varighed, ledsagende symptomer og eventuelle udløsende faktorer. Fysiske og neurologiske undersøgelser udføres for at udelukke andre mulige årsager til hovedpinen. I nogle tilfælde kan billeddiagnostiske undersøgelser som MR- eller CT-scanninger være nødvendige for at udelukke andre tilstande. Sundhedspersonalet kan også hjælpe med at identificere individuelle triggere og udvikle en skræddersyet behandlingsplan.

Migræneanfald kan ofte varsles af forskellige symptomer, der varierer alt efter, om det er migræne med eller uden aura.

Advarselstegn på migræne uden aura

Mange oplever subtile tegn før en migræne uden aura bryder ud. Træthed og hyppige gab kan være tidlige signaler, ligesom en pludselig trang til bestemte fødevarer som chokolade eller saltede snacks. Humørsvingninger, irritation eller nedtrykthed er også almindelige forvarsler. Derudover kan en stiv nakke og øget vandladning være tegn på, at et anfald er på vej.

Advarselstegn på migræne med aura

Ved migræne med aura oplever cirka 20 % af patienterne neurologiske symptomer kort før hovedpinen. Disse omfatter ofte synsforstyrrelser som blinkende lys eller zigzag-mønstre, samt følelsesløshed eller prikken i ansigtet eller hænderne. Disse symptomer udvikler sig typisk over 5 til 60 minutter og fungerer som en advarsel om et forestående migræneanfald.

• Dunkende eller pulserende hovedpine – typisk i den ene side af hovedet
• Kvalme og opkastning
• Overfølsomhed over for lys, lyd, berøring og lugte
• Aura – synsforstyrrelser som blinkende lys, zigzag-mønstre eller blinde pletter
• Svimmelhed og ørhed – balancen kan føles påvirket
• Træthed og udmattelse

Hvis du oplever symptomer, skal du altid tage kontakt til din læge.

De fleste migræneanfald kan behandles med håndkøbsmedicin og livsstilsændringer, men i nogle tilfælde bør du søge lægehjælp.

Kontakt en læge, hvis:

• Hvis dine migræneanfald bliver mere intense eller forværres over tid
• Hvis du oplever migræne mere end én gang om ugen
• Hvis et anfald varer længere end 72 timer
• Hvis migrænen forstyrrer din dagligdag og livskvalitet
• Hvis du oplever en markant ændring i din migræne, fx i hyppighed eller symptomer
• Hvis du får nye symptomer som forvirring, svaghed eller talebesvær
• Hvis håndkøbsmedicin ikke længere lindrer dine anfald
• Hvis du oplever synsforstyrrelser, alvorlig kvalme eller opkastning, der ikke forsvinder
• Hvis aura-symptomer varer længere end en time
• Hvis du får en pludselig, voldsom hovedpine, der føles anderledes end dine tidligere migræner – dette kan være tegn på en mere alvorlig tilstand

Er du i tvivl om dine symptomer eller behandlingsmuligheder, bør du altid snakke med din læge.

Migræne kan variere i både hyppighed og årsag. Kronisk migræne opstår mere end 15 dage om måneden og kan være invaliderende, hvilket ofte kræver forebyggende behandling. Episodisk migræne forekommer sjældnere og udløses typisk af faktorer som stress, visse fødevarer eller søvnforstyrrelser. Menstruel migræne er knyttet til hormonelle ændringer under menstruationen og kan både forekomme med og uden aura. For nogle varer anfaldene længere end ved andre typer migræne. Identifikation af din migrænetype kan hjælpe med at finde den rette behandling og forebyggelse.

Milde til moderate migræneanfald kan ofte lindres med håndkøbsmedicin. Smertestillende midler som ibuprofen og paracetamol kan hjælpe med at dæmpe smerte og inflammation – særligt hvis de tages tidligt i anfaldet. Nogle kombinationspræparater, der indeholder både smertestillende og koffein, kan øge effekten og give hurtigere lindring.

Hvis migræneanfaldene er hyppige eller voldsomme, kan håndkøbsmedicin være utilstrækkeligt, og receptpligtig behandling som triptaner kan være nødvendig. Rådfør dig med en læge, hvis dine symptomer ikke bedres med håndkøbsmedicin.

Ved svære migræneanfald kan receptpligtig medicin være nødvendig for at reducere symptomerne og forkorte anfaldets varighed.

Triptaner

Triptaner som sumatriptan og rizatriptan virker ved at trække blodkarrene sammen og reducere inflammation i hjernen. De målretter migrænespecifikke symptomer som hovedpine, kvalme og overfølsomhed over for lys og lyd. Triptaner er mest effektive, når de tages ved de første tegn på et anfald.

Ergotaminer

Ergotaminer som ergotamin og dihydroergotamin bruges til migrænebehandling af særligt svære anfald. De hjælper med at reducere blodkarrenes udvidelse og mindske migrænens intensitet. I nogle tilfælde kombineres de med koffein for at øge effekten. Ergotaminer anvendes typisk, hvis triptaner ikke virker.

Migrænemedicin kan have forskellige bivirkninger, afhængigt af typen og hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Nogle oplever træthed og døsighed, særligt ved visse smertestillende midler, hvilket kan påvirke koncentrationsevnen i løbet af dagen. Tør mund er en anden almindelig bivirkning, som kan opstå ved både håndkøbs- og receptpligtig medicin. Kvalme forekommer ofte, især ved brug af triptaner, mens svimmelhed og en følelse af ørhed kan opstå som en reaktion på både triptaner og stærkere smertestillende midler. Hvis bivirkningerne bliver for generende eller vedvarende, kan det være nødvendigt at tale med en læge om alternative behandlingsmuligheder.

Ud over medicinsk behandling kan livsstilsændringer hjælpe med at reducere hyppigheden og intensiteten af migræneanfald. At føre en migrænedagbog kan give indsigt i mønstre og triggere, såsom bestemte fødevarer, stress eller søvnforstyrrelser. Afspændingsteknikker som meditation og dyb vejrtrækning kan være effektive til stresshåndtering. Det er også vigtigt at holde sig hydreret, undgå kendte triggere som skarpt lys og høje lyde, samt opretholde en stabil søvnrytme. Hvis migrænen fortsætter med at påvirke din hverdag, kan en læge hjælpe med at udvikle en individuel forebyggelsesplan.

Hvis du oplever symptomer, er det vigtigt først at kontakte din læge for en præcis diagnose og passende migrænebehandling. Derudover findes der flere danske organisationer, som tilbyder støtte og information til migræneramte:

• Migræne Danmark: https://www.migraenedanmark.dk/
• Migræne & Hovedpineforeningen: https://www.hovedpineforeningen.dk/
• Sundhed.dk om migræne: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/hovedpine/migraene-uden-aura/